Stor interesse for Webber

Mark Webber fik fornyet sin kontrakt hos Red Bull Racing for 2012-sæsonen, men selv hvis det ikke var sket, så ville vi ikke skulle sige farvel til den australske kører. Der var stor interesse fra andre hold.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/10 2011 klokken 09:10

Mark Webber var ikke blevet arbejdsløs, selv hvis han var blevet udskiftet af Red Bull Racing. Den australske kører blev overrasket over hvor mange hold, der viste interesse i den australske veteran.

”Hvad der var utroligt dette år var mængden af respons jeg fik fra andre hold, da jeg skulle til at skrive under med Red Bull.”

Mark Webber
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”De var meget interesserede i at få en snak med mig, hvilket var en lille reminder om, at tingene går rigtig godt.”

Det sagde han til Sydney-avisen ’Daily Telegraph’.

Webber udelukker ikke, at han vil skifte til et andet hold for at forblive i Formel 1.

”Jeg er på igen i år, men at sige hvor jeg er i 2013, og 2014, bliver vi nødt til at vente seks måneder og se, hvad vi så gør.”

Mark Webber kører i år sin 10. sæson i Formel 1.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lotus og Renault enige om navne Paul di Resta = Sebastian Vettel »