Deadline forlænget

Renault har valgt at forlænge den deadline de ellers havde givet Robert Kubica. Nu er deadline sidst i oktober. Renault vil gerne have Robert Kubica tilbage i Renault-raceren.

LRGP Teamchef Eric Bouillier . Copyright Lotus Renault GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/10 2011 klokken 17:10

For uger siden lød det, at Lotus Renault teamchef Eric Boullier ville have styr på, hvilke to kørere, der skal køre for holdet i 2012.

Det kunne koste Robert Kubica sædet, men i takt med at Bruno Sennas glans er begyndt at falme, så har stemningen på Renault også ændret sig.

Eric Boullier bliver citeret af Motorsport-total.com:

”Den nye deadline er ‘sidst i oktober’, og måske endda senere.”

På spørgsmålet omkring deadline, der ændrer sig hele tiden.

”Sådan virker det også på mig, men hvis Robert kan vende tilbage til Formel 1, så ønsker jeg at han skal køre for os. Så jeg giver ham en chance.”

“Vi vil være flexible indtil vi ikke længere kan.”

Robert Kubica får en chance for at komme tilbage til Lotus Renault Grand Prix.
Copyright Pirelli


Teamchefen ved, at på et tidspunkt skal en beslutning træffes, og det er ikke fordi der mangler kandidater til Lotus Renault-sædet.

“Nej, nej, jeg vil ikke modarbejde holdets interesser. Hvis jeg ser, at noget er ved at gå galt ved næste års kørerlineup, så bliver vi nødt til at træffe en beslutning.”

Allerede i Japan havde Boullier kontakt til Kubicas manager:

”Jeg talte med Daniele Morelli. De er sikre på, at Robert vender tilbage, hvilket er godt at høre.”

Eric Boullier forventer, at indenfor en måneds tid så kan Robert Kubica sidde i Renaults kørersimulator.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Koreas GP – Dagen Derpå Little Mag har fået GP2-testdebut »