Turbeskrivelse fra Monza - løbsdagen

BMF1 indtager Monza endnu engang, denne gang med fuld forkælelse af det super gode vejr og ophold i Milano tæt på centrum og gode forbindelser til banen.

Monza 2011 . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/9 2011 klokken 14:09

Som indfødte milanesere rykkede vi fra vores hotel mod Formel 1-banen i Monza Park. Turen havde vi nu 100% styr på og alt stress og jag, var nu afløst af et roligt overblik.

BMF1 kommer med helikopter til banen, eller var det bare nogle Ferrari folk?

Søndag er der god tid, da der ikke rigtigt sker så meget på banen, ud over den traditionelle kørerparade. Så der er god tid til at få handlet ind og nyde det fantastiske vejr.

På vej ind til banen, efter vi havde forladt bussen, begyndte der pludselig at danne sig en menneskehob omkring en Maserati Grand Tourismo i den lange bilkø mod indgangen. Svaret fandt vi hurtigt: det var Fernando Alonso, som selv kørte til banen. Senere så vi den samme Maserati blive brugt til at hente VIP’er fra helikopterlandingspladsen. Men pudsigt var det, at Alonso ankom til banen på den måde, sammen med alle os andre dødelige.

Alonso kører selv ind til løbet

Nicolai møder Alonso på Monza 2011

Inde på banen fik vi ordnet det meste af vores indkøb og den første kolde øl blev åbnet. Modsat de andre dage, er var der anelse dis, hvilket var ret befriende efter 2 dage med konstant sol. Men disen forsvandt hurtigt og temperaturen steg næsten lige så hurtigt som priserne i boderne.

Nicolai hjælper til på Monza 2011

Vi valgte udelukkende at koncentrere os om kun at se Formel 1 på denne dejlige søndag i september, og blot at hygge og slappe af, så vi var friske til selve løbet.

At der ofte er en ret kedelig fase i et Formel 1-løb er ikke den store hemmelighed, men det var ikke den fornemmelse vi havde efter dette løb på Monza, som helt klart er det bedste overtegnede har overværet.

Webbers racer bliver løftet op inden hoben skræller den på Monza 2011

Når man er på banen, får man ikke de samme informationer som jer, der sidder hjemme foran TV’et, så den store kamp mellem Schumacher og Hamilton, var kun til stor glæde for alle. Schumacher er tydeligvis fortsat en meget stor helt i Italien, selvom han ikke længere kører for Ferrari.

Men hvis der var jubelbrøl, da Schumacher overhalede Hamilton på ydersiden, efter at det langt om længe lykkedes for Hamilton at komme forbi tyskeren, så var dette ingenting i forhold til den jubel der blev brølet ud, da Alonso tog starten.

Hvis det var lykkedes for Alonso at vinde, ville vi blive båret hjem til Milano af kirkeklokker, men sådan skulle det ikke gå og med den fart Ferrarien havde på, er der ingen tvivl om, at Dominicali er meget taknemmelig over Schumachers brede kørerstil.

Ross mener bare at Schumacher kørte godt

Vettel vandt en suveræn og yderst velfortjent sejr på Monza.

Sebastian Vettel fejrer sejren Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Vi havde nu kun én tur tilbage til Milano samt en enkelt overnatning, inden vi tidligt mandag morgen satte kursen mod København igen.

Italiens Grand Prix er super fedt at overvære, og der er ingen tvivl om, at jeg kommer tilbage til dette sted. Dog ikke med indkvartering arrangeret af In-Italia.

Tifosi foran podiet Copyright Pirelli

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ser Button rødt? Singapores GP. 1 frie træning. Hamilton hurtigst »