Lotus Renault GP har ført samtaler med motorfabrikanten Cosworth om måske at få leveret motorer i fremtiden.
Planen er stadig at forny motoraftalen med Renault Sport, men skulle den glippe, så er Cosworth i søgelyset som plan B.
LRGP Teamchef Eric Bouillier har snakket med Cosworth, hvis Renault ikke vil forlænge motorleverancen med holdet.
Copyright Lotus Renault GP
Det bekræfter teamchef Eric Boullier overfor ITV:
”Man er naturligvis nødt til at have en plan B og en plan C, og ja. Vi blev kontaktet af Cosworth fordi de har mistet kunder, og de taler med alle i pitten, gætter jeg på eller næsten alle.”
”Men der er ingen planer om at skifte (til Cosworth, red.).”
Bruno Senna kører nu med Renault-motorer ligesom onkel Ayrton gjorde 25 år tidligere.
Copyright Renault F1
Renault er dog plan A.
”Naturligvis. Vi har en historisk pakke.”
”Vi har stadig nogle tætte tekniske forbindelser, og der er Total blandet ind i det hele, så der er også en kommerciel grund til at forblive hos Renault.”