Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/9 2011 klokken 11:09
Pirelli har flere gange forsøgt at få Formel 1 holdene til frivilligt at gå med til, at de tager færre dæk med ud til hvert løb, da de kan se at det er langt fra alle dæk der bliver brugt, men hidtil forgæves.
”Som det er nu sender vi 2.736 dæk ud til hvert enkelt løb, da alle kørerne på gridden har ret til at have 6 sæt bløde og 5 sæt hårde dæk, hvilket giver os en betydelig omkostning i forsendelse samt logistik, helt uden det giver nogen gevinst for holdene,” udtalte Hembery.
”Det giver ingen mening at der er 5 sæt af det ene og 6 af det andet, så hvis bare vi kan rykke et sæt ned, så der er 5 af hver, vil det have stor betydning.”
”Vi vil prøve at overtale holdcheferne igen, men hvis ikke det lykkes, må vi gå til FIA og forklare hvorfor der bør laves en ændring af reglerne,” tilføjede han.
Lige nu sender Pirelli efter hvert løb, mange ubrugte dæk retur, der så skal skrabes ned og påføres ny gummi, da de skal være friske til hvert løb. En omkostning ingen får glæde af.