Thailand vil have Formel 1-løb

Thailand er det seneste land, der vil have Formel 1 og Bernie Ecclestone til at lægge vejen forbi turistlandet. Om det bliver en permanent racerbane eller en intermistisk gadebane står ikke klart, men interessen er der.

Mark Webber kører opvisning i Bangkok . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/9 2011 klokken 08:09

Flere og flere lande forsøger at lokke Bernie Ecclestone til at lægge et grand prix i lige netop deres land. Nu er Thailand også klar, og de vil gerne have et grand prix.

Skulle det blive et gadeløb, så er hovedstaden Bangkok stedet det skal ske.

Det fortæller den thailandske avis ’Bangkok Post’, der har snakket med Thailand Convention and Exbition Bureau.

Akapol Sucrasuchart, chefen for Bureauet, udtaler:

“At bygge en Formel 1-bane er meget dyrt, men den vil være brugbar, når løbene slutter.”

Mark Webber kører opvisning i Bangkok
Copyright Red Bull Photofiles


”Jeg tror gaderace er interessant for Thailand fordi det kræver en noget lavere investering.”

Et gadelayout vil sandsynligvis involvere vejen Ratchadamnoen fra 1899, og køre forbi flere af de kongelige paladser.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel er ingen leder Ecclestone var tæt på Renault-opkøb »