Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/9 2011 klokken 12:09
Der skal overhales på Monza i den kommende weekend. Det r udmeldingen fra FIA, der I denne weekend har indført to DRS zoner på den italienske højfartsbane.
Jenson Button fra McLaren, mener klart at den forfølgende bil vil have en kæmpe fordel, hvis han ligger indenfor DRS tiden, mens de hos Sauber er mere skeptiske, da de fleste hold vil stille til start med specielle Monza bagvinger, der skulle tage en del af brodden af den fordel DRS giver.
Ifølge Saubers design chef James Key, vil DRS kun have den halve indvirkning i forhold til de tidligere løb, da man med de specielle ”Monza” bagvinger, allerede har fjernet en stor del af det tryk der genereres bag vingen, for at få mere fart på hele tiden.
Om Key får ret i sin antagelse, eller Button gør, må vi vente med at se til på fredag, hvor vi gerne skulle få de første tilkendegivelser over de forskellige holds potentiale.