Senna tager resten af sæsonen

I to netop udsendte pressemeddelelser fra Lotus Renault Grand Prix slår man fast, at Bruno Senna kører resten af sæsonen, og at man har afsluttet samarbejdet med Nick Heidfeld. Nick Heidfeld kommer med en interessant kommentar til sidst i pressemeddelelsen.

Bruno Senna . Copyright Lotus Renault GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/9 2011 klokken 19:09

Det var ikke med Nick Heidfelds godkendelse, at han blev sat på porten hos Lotus Renault GP op til det belgiske grand prix. Den tyske kører var allerede i Belgien, da han blev fyret, og han indbragte straks fyringen for den engelske højesteret.

Det fordi Lotus Renault GP er bosiddende i England. Der nævnes ikke noget i pressemeddelelserne omkring, hvilken kompensation, Quick-Nick har eller vil få, men at de skilles som ’gode’ venner.

LRGP Teamchef Eric Bouillier
Copyright Lotus Renault GP


Uddrag fra Eric Bouilliers citat:

”Vi har helt sikkert haft gode tider sammen, specielt når man husker vores podie i Malaysia. Han er en meget stærk og besluttet kører, og vi ønsker ham succes i fremtiden.”

Uddrag fra Nick Heidfelds citat:

”Naturligvis er jeg skuffet over at forlade Lotus Renault GP midt på sæsonen. Jeg vil gerne ønske alle vennerne, jeg har fået i Enstone en succesfuld afslutning på sæsonen.”

Nick Heidfeld
Copyright Lotus Renault GP


”En ting er sikkert – Jeg er snart tilbage og køre race på det højeste niveau.”

Netop den sidste kommentar gør det lidt spændende. For hvor er der reel plads til Nick Heidfeld på den nuværende F1-grid. Men hvis Jean Todt får held med at etablere en ren testkørertræning om fredagen, så kan Nick Heidfeld sagtens have en fremtid.

Måske hos Mercedes GP, som han var reservekører for i første halvdel af 2010 indtil han fik Pedro de la Rosas Saubers sæde.

Bruno Senna kører resten af sæsonen for Lotus Renault Grand Prix.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari klar med V6-motor næste år Danske sejre denne weekend »