Webber som verdensmester

For nogle af os bringer Mark Webbers seneste udtalelser omkring ham selv som kommende verdensmester, minderne frem om David Coulthard, der op til hver sæson, udråbte sig selv som kommende verdensmester, en titel Skotten aldrig fik i hus.

Top 3 i kvalifikationen . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/9 2011 klokken 14:09

”Der er ingen grund til ikke at tro på, at jeg kan blive verdensmester i år,” udtaler Mark Webber i et interview med BBC Sport.

”Hvis ikke det bliver i år, så bliver det til næste år,” tilføjede han.

Webber har hidtil i denne sæson, haft overordentligt svært ved at følge med Sebastian Vettel, der fører kampen om årets mesterskab i suveræn stil. Men Webber tror på at det ændre sig nu og at han bliver den første australier til at vinde på Monza om lidt over en uge.

”Jeg har haft svært ved at få min kørestil til at passe til de nye Pirelli dæk, men det er ved og lykkes nu, så jeg skal nok vinde løb igen snart,” kom det selvsikkert fra australieren der er 92 point efter Vettel.

Mark Webber fyldte 35 i Belgien Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Mange var overbevist om, at Webber ville trække sig tilbage fra sporten efter denne sæson, men op til det belgiske GP i sidste weekend, valgte Red Bull at forlænge deres kontrakt med Webber, for endnu en sæson. Til det udtalte Webber:

”Hvorfor skulle jeg trække mig tilbage, når jeg føler jeg har så meget mere at give?”

”Jeg har været en del af Red Bull holdet lige fra dag 1 og jeg føler at jeg stadig har så meget mere at give til holdet, at det vil virke helt forkert at stoppe nu,” kom det uddybende fra Webber.

”Nu er det så verdensmesterskabet der skal jagtes ned, og hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre? Hvis ikke i år, så i 2012,” sluttede Webber, der er glad for fortsat at være en del af Red Bull holdet i 2012.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 2012-kalenderen nu bekræftet Nye farver til Rosso’en? »