Det har ikke altid været fryd og gammen i forholdet mellem Mark Webber og Red Bull. Ikke desto mindre har de valgt at blive sammen i endnu et år, og endnu en brik i 2012 gridden er dermed faldet på plads.
Der har været mange rygter om at Webber skulle forlade holdet, men virkeligheden er nok at hverken Red Bull eller Webber har mulighed for at finde bedre alternativer end at blive sammen, og således har Christian Horner fra Red bull da også fortalt at forhandlingerne var nemme, da begge parter var interesseret i en forlængelse.
Mark Webber slapper af Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Mark Webber kom til Red Bull i 2007, og dannede dengang par med David Coulthard. Sidenhen hed makkeren Sebastian Vettel, hvilket ikke altid gjorde livet nemt for den australske kører, som har tonsvis af erfaring, men ingen mesterskaber på sit CV.