Kom til Spa med Grand Prix Tours

Måske hørte du i optakten til Ungarns Grand Prix, at vores egen Lea vandt en rejse til Formel 1 på Spa-Francorchamps. Kunne du også tænke dig at komme til Spa, men ikke kan få fri, så tilbyder Grand Prix Tours en kort tur til banen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 10/8 2011 klokken 17:08

Vil du også til Spa og se den bane Michael Schumacher debuterede på i Formel 1 for TYVE år siden, så har du muligheden. Rejseselskabet Grand Prix Tours, som BMF1 brugte til vores tur til Nürburgring, afvikler busture til banen.

De tilbyder nu en tur med afgang fredag eftermiddag, hvor man ankommer til banen lørdag, spiser morgenmad (inkluderet i prisen), ser lørdagens frie træning og kvalifikation samt GP2 og GP3-hovedløbene.

Michael Schumacher debuterede i Formel 1 tyve år tidligere på Spa-banen.
Copyright Michael Ewert


Om aftenen vil det være muligt at møde motorsportseksperten Peter Nygaard, som vil fortælle kort om de oplevelser han har på den helt sjove side af banen og besvare spørgsmål fra turens gæster. Overnatning foregår på centralt hotel i byen Hasselt.

Søndag vil der være GP3-løb, GP2-sprintløb (Romain Grosjean kan snuppe titlen her), Porsche Super Cup inden den del man er kommet for at se begynder. Kørerparaden, hvor kørerne køres rundt på ladet af en lastbil eller i selvstændige biler og knap halvanden time senere senere køres Formel 1-løbet.

Kørerparade Nürburgring.
Copyright Michael Ewert


På den bane som alle kørere elsker, og som mange betegner som deres yndlingsbane. Det var som sagt her Michael Schumacher debuterede 20 år tidligere, og det er da ikke utænkeligt, at det vil blive fejret med en opvisning.

Efter løbet går det retur mod Danmark. Grand Prix Tours samler op og sætter af flere steder i Danmark, og da banen ligger relativt tæt på Danmark, så vil man være hjemme mandag formiddag.

Prisen for den korte tur er 3.500 kr og inkluderer morgenmad ved bussen, en overnatning på hotel (i delt dobbeltværelse) samt ståplads. Tillæg for tribuneplads og enkeltværelse vil forekomme.

Turen skal bestilles hos Grand Prix Tours.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Schumi-manager afviser Massa tror på 2013-sæde »