Red Bull Racing-teamchef Christian Horner er tæt på at have sikret Mark Webbers underskrift på en ny kontrakt. Det fortæller den britiske teamchef til tyske ’Sport Bild’:
”Det eneste der mangler er signaturen, men for mig er det kun en formalitet.”
”For at være ærlig, så har jeg et problem med at se anden kører i vores bil, eller Mark Webber hos et andet hold.”
Mark Webber skulle også være klar til at hoppe i poolen de kommende år hos Red Bull Racing.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Christian bruger samme interview på at fortælle, at Sebastian Vettel nok skal komme tilbage. Man skal ikke lægge noget i de tre missede sejre i England, Tyskland og Ungarn.
”Det er umuligt at vinde alle løb, men Sebastian kører hele tiden på et ekstremt højt niveau.”
“Naturligvis er en Formel 1-kører – modsat en atlet eller tennisspiler, meget afhængig af hans udstyr- Men det kommer stadig an på, hvad man får ud af det.”
Noget så sjældent som et podie uden Vettel. Her Tysklands GP 2011.
Copyright Pirelli
”Uden os og bilen ville Sebastian ikke være lige så god, men det er også sandt, at vi ikke ville være lige så gode uden Sebastian.”
Det forventes, at en ny kontrakt med Webber først vil blive præsenteret efter sæsonen.