Ny hjulmøtrik skyld i Massas pitstopproblem

For en uge siden var der hård kamp om fjerdepladsen i det tyske grand prix. På vej mod sidste omgang kører Felipe Massa og Sebastian Vettel begge i pit, men kom ud omvendt. En ny hjulmøtrik var årsagen.

Fernando Alonso i Ferrari F150 . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/7 2011 klokken 08:07

Det var en skuffelse for Ferrari, da de selv smed Felipe Massas fjerdeplads væk under en pitstopduel mod rivalen Sebastian Vettel hos Red Bull Racing.

Forklaringen er dog fundet, og det var ikke en menneskelig fejl.

Det fortalte Ferraris Diego Loverno, der fortalte at Ferrari har introduceret en ny hjulmøtrik, der gør pitstoppene endnu hurtigere.

Når den altså fungerer, hvilket den ikke gjorde under det afgørende pitstop.

Problemer med en ny hjulmøtrik kostede Felipe plads fire i Tyskland.
Copyright Pirelli


Det gjorde den til gengæld på Silverstone, som Fernando Alonso vandt for Ferrari.

”Så i Tyskland skulle vi igen bruge den nye hjulmøtrik, som fungerer bedre, men systemet er stadig ikke perfekt, og under Felipes sidste dækskifte, mistede vi forbindelsen mellem møtrikken og pistolen, hvilket kostede os omkring halvanden sekund.”

”Så vi har mere arbejde foran os med at perfektionere den.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere jubilarer denne weekend Hamilton vil have forlænget Englands nationalsang »