Heikki Kovalainen er den Team Lotus-kører, der umiddelbart har gjort det bedst hos det nye hold de sidste 18 måneder. Derfor var det ikke så overraskende, at det var Jarno Trulli, der overlod sin bil til indiske Karun Chandhok.
Det modsatte var ikke sket. Det fortæller den finske kører til avisen ’Turon Sanomat’:
”Det er ikke en mulighed. Der er ingen aftaler om dette, og jeg vil ikke acceptere, at min bil blev givet til en anden.”
Heikki Kovalainen
Copyright Team Lotus
Den hurtige læser er godt klar over, at det ikke helt passer. Heikki har siddet første træning over.
”Jeg accepterer dette, selv om jeg ikke bryder mig om det. Hvis vi næste år kæmper om point, så mener jeg vi bør køre alle sessioner, men lige nu er det at miste en træning ikke kritisk.”
Det forventes, at Karun Chandhok sidder bag rattet af T128, når feltet rammer Indien sidst i oktober.