Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 27/7 2011 klokken 10:07
I søndags så vi et fabelagtigt spændende løb under meget lave temperaturer i Eiffel bjergene. Den ungarske bane, Hungaroring er normalt noget varmere, om end regnvejrsløb har givet spænding til nogle få løb på netop denne bane.
Fredag:
Jævn vind fra nordvest, med temperaturer op til 29 grader. Der er dog en lille risiko for regndryp.
Lørdag:
Tiltagende vind. Temperaturen bliver op til 27 grader, og det bliver tørt
Søndag:
Blæsende med temperatur omkring 25 grader. Skyet men tørt.
Meget tyder altså på at vejret ikke får den afgørende betydning denne weekend, men Hungaroring ligger i en grydelignende formation mellem bjergene, og kan dermed pludseligt blive udsat for at nogle regnskyer bliver hængende over banen, selvom det ikke var forudset.