Alonso parat til at tage risici

Fernando Alonso er parat til at tage store risici i bestræbelserne på at forsøge vinde så mange løb, som han kan, inden udgangen af sæsonen. En opdateret Ferrari skulle efter eget udsagn hjælpe ham.

Kan I høre mig? . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 18/7 2011 klokken 10:07

Det var en usædvanlig glad Fernando Alonso, som tog sæsonens første sejr i det britiske grand prix, men spanieren er dog stadig 92 point fra den førende i mesterskabet, Red Bulls Sebastian Vettel

Alonso er derfor nu så fokuseret på at vinde så mange løb som muligt, at han er villig til at gamble for at nå sit mål.

Alonso tager det ternede flag på Silverstone, og det er spanieren parat til at satse hele butikken på resten af sæsonen. Copyright Ferrari Media

"Vi vil tage løb én ad gangen og forsøge at vinde så mange som muligt," siger han på Ferraris hjemmeside. ”Dette vil også indebære at tage flere risici, og måske kommer vi til at betale en høj pris for det, men der er intet alternativ. ”

”Vi er bestemt ikke dem, der giver op, men vi må heller ikke kun tænke på mesterskabet: Som (Luca di) Montezemolo sagde i går i Maranello, så beholder vi fødderne på jorden.”

Ferrari havde nogle store opdateringer i bagagen til Silverstone, og Alonso mener, at de straks forbedrede bilens præstationer mærkbart.

"Der var helt sikkert nogle store forbedringer på bilen. Det betyder, at det er meget lettere at køre bilen nu, og du mærker nu klart et meget bedre vejgreb, især i de hurtige sving," sagde han. "Det betyder, at der er blevet mere aerodynamisk downforce, som var det område, hvor vi mest var bagud i forhold til vores nærmeste konkurrenter.”

"Så passer du på bilen, ikk' sønnike." Det vil vise sig resten af sæsonen. Copyright Ferrari Media

FIA, den internationale motorsportsorganisation, begrænsede brugen af "blown diffuser" (en særlig og mere effektfuld udledning af udstødningsgassen, red.) op til det britiske Grand Prix i forrige weekend, men både Red Bull og McLaren klagede efterfølgende over tab i ydeevne. Blown diffuser bliver derfor igen lovlig i Tyskland, men Alonso mener, at det kun vil have en minimal effekt på Ferraris ydeevne.

"Jeg tror ikke, at de ændringer af motorens data var en faktor. Vi var hurtigere, specielt på den del af banen, hvor man stort set ikke behøver at bremse, hvilket betyder, at det er selve bilen, der kører godt."

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren lover comeback på Nürburgring Spansk kører kan afløse Liuzzi »