Rookieduel hos Ferrari i september

Sergio Perez får sin drøm opfyldt i september måned. Der skal han for første gang teste en Ferrari Formel 1-racer, og det bliver i en direkte duel med FDA-kollegaen Jules Bianchi. Testen foregår i en F2009, og er dermed ikke et brud på testprogrammet.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/7 2011 klokken 09:07

Ferrari sætter i september måned, deres to ypperste Ferrari Drivers Academy-kørere, Sergio Perez og Jules Bianchi, op mod hinanden.

Det sker på enten Mugello eller på Fiorano-banen. Det bekræfter Luca Baldisserri, der er chef for FDA-programmet.

”Vi vil være tilbage på banen i september, på Mugello eller Fiorano. Det bliver en meget interessant test, fordi vi sætter Jules Bianchi og Sergio Perez op mod hinanden.”

Sergio Perez skal teste en Ferrari i september
Copyright Sauber Motorsport


”Jeg tror de begge vil være meget motiverede, og for os vil det være en perfekt mulighed at vurdere begge kørere.”

Selvom F2009 ikke var en prangende bil, så endte den alligevel med at give Kimi Raikkonen sejren i Belgiens GP det år.

Kimi sejrer i Belgien 2009.
Copyright Ferrari Media

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Modefotograferne Webber skal lære at tænke på holdets bedste »