Vettel har facebookproblemer

Sebastian Vettel har problemer med facebook. Ifølge Vettels egen side er han nu single, men der er et problem. Sebastian Vettel har ikke nogen facebookprofil. En falskner har oprettet en falsk profil, noget vores egen Jan Magnussen også har oplevet.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/7 2011 klokken 12:07

Hvad får en person til at oprette en falsk profil i en kendt persons navn? Det er blevet et stort problem med de falske profiler.

Er det bare en stakkel, som prøver at føle sig lidt vigtig på en forkert baggrund, eller er det mere direkte chikane?

På Sebastian Vettels facebookprofil er den unge tyskers civilstatus ændret fra ’i et forhold’ til ’single’. Profilen ser ægte ud, komplet med billeder og data, men Sebastian Vettel har ikke nogen facebookprofil.

Det har gjort verdensmesteren ked af det, specielt på vegne af sin kæreste Hannah, som han har været sammen med sin skoletiden.

Sebastian Vettel
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Overfor den tyske avis ’Bild’ siger han:

”Jeg har ingen facebookside. Det er en forfalskning. Jeg har hellere direkte kontakt til mine fans, end at kommunikere over facebook eller twitter.”

Der findes også en falsk profil af vores egen Jan Magnussen. Profilen ser ægte ud med links til både racerkørere, sine sønner og sin kone. Der er billeder på siden, der får den til at se ægte ud, men profilen er åben.

For god ordens skyld, så findes der masser af Sebastian Vettel-sider på facebook. Det er profilen, der ikke er ægte.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Force India vil beholde di Resta Webber ignorerede hold ordre »