Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 25/6 2011 klokken 12:06
Det var en kedelig første halv time for de mange fremmødte i Valencia. Træningen startede med at alle kørte én gang rundt og derefter var det meget sparsomt med hvem der havde lyst til at sætte en tid.
Meldingen fra kørerne var at banen var meget støvet igen. Den var ellers blevet blæst nogenlunde ren i fredagens træninger, men al trafikken til/fra banen havde ødelagt dette igen.
Alguersuari var blandt de første til at sætte en hurtig tid. Derefter var det en tysk kamp mellem Schumacher og Heidfeld. Schumacher satte 4. hurtigste tid i fredagens sidste frie træning så det lover godt for Mercedes.
Efter en halv time var tingene nogenlunde faldet på plads. Alonso lå forrest, med de øvrige placeringer skiftende mellem Renault, Mercedes.
Vettel og Webber var ikke helt i front med deres Red Bull racere. Red Bull forklarer selv deres langsomme fredags-tider med at de afprøver nye komponenter. Det var først med 2 minutter tilbage at Vettel lige satte tingene på plads. Det ligner et team med et meget stort overskud.