En bane bliver til - Circuit of The Americas

For få måneder siden blev det første spadestik til etableringen af banefaciliteterne Circuit of The Americas i Austin, Texas, taget - på en bar mark. Se den korte video her.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 5/6 2011 klokken 18:06

At etablere en racerbane er et større projekt, end man lige umiddelbart tror. Hele infrastrukturen, anlæggelse af parkeringsområder, tilkørselsveje, kommunale tilladelser, tilskuerpladser, banedesign, risikovillig kapital, osv... alt skal hænge sammen.

Se det første reelle spadestik i videoen herunder, om end at det blev foretaget med en gravemaskine.



Når amerikanerne siger "business", så mener de det, hvilket præsentationsvideoen for Circuit of The Americas tydeligt viser. På bedste amerikanske vis er ambitionsniveauet højt og forventningerne store.

Se den officielle præsentationsvideo af Circuit of The Americas herunder.



Banedesignet er lagt i hænderne på erfarne Tilke Engineers & Architects og selve projektproduktionen styres af HKS Sports & Entertainment Group, kendt fra bl.a. fodboldklubben Liverpools hjemmebane, Dodgers Stadium LA og Dallas Cowboys Stadium.

Circuit of The Americas har interessante højdeforskelle. Copyright Tilke Engineers & Architects.

Lidt banefakta

- Banelængde: 5,5 km
- Bredde: 11,9 - 15,9 meter
- Teoretisk topfart: 322 km/t
- Højdeforskelle: 40,5 meter

Formel 1 har premiere på Circuit of The Americas d. 17. juni 2012.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Robert Wickens bekræftet Renault fortsat Sort Guld »