Hamilton straffet (opdateret)

Lewis Hamilton er blevet rykket to pladser tilbage efter kvalifikationen for at skære en chikane på den afgørende omgang i Q3. Dermed rykker han helt tilbage på 9. pladsen.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/5 2011 klokken 06:05

Vi læste det først på Autosport, men det tog lidt tid før FIA fik bekræftet det. Straffen er kommet, fordi Lewis Hamilton på den eneste rigtige flyvende omgang i Q3, overskød chikanen. Derfor har han fået frataget sin bedste (og eneste) tid.

Vi så kun Jenson Button skære den famøse chikane (Famøs efter Perez' store uheld) men der er ikke nogle forlydender om at han skulle være straffet.

Det betyder, at Lewis Hamilton rykker fra plads 7 til plads 9. Du kan se den opdaterede grid ved at klikke hér

Straffen er endnu et punkt på en rigtig skidt weekend for Hamilton som måtte se det hele falde fra hinanden i Q3 og nu må anses for ude af loopet om sejren senere i dag.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sergio Perez var heldig (opdateret) Monacos GP: Før løbet »