Monacos GP: 3. frie træning. Alonso hurtigst.

Monacos 3. frie træning bød igen på uheld, røde flag og topholdene i front.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 28/5 2011 klokken 12:05

Live transmitteringen af 3. frie træning på TV3Plus var fra start af plaget af tekniske problemer med lyden, men det forhindrede naturligvis ikke kørerne i, for tredje gang i denne uge, at give sig i kast med Monacos smalle gader.

Flere kører kørte ud på banen, da det grønne lys kom på, men første mand til at sætte tider var den forhenværende verdensmester og Formel 1 legende Michael Schumacher, og satte sig derved i toppen fra starten af træningen.

En Knap så god start på træningen fik Schumachers holdkammerart Rosberg, der ca. 8 minutter inde i træningen måtte tage en tur i dækbarrieren lige efter tunnellen. De to Mercedes kørere har ikke været de mest heldige under dette års træninger i Monaco. Først var det Schumacher, der kørte galt under 1. frie træning, og til 3. frie træning blev det altså Rosbergs tur. Om Mercedes holdet når at gøre hans racer klar inden kvalifikationen senere på dagen må tiden vise.

Der bliver i denne weekend kørt med soft og super soft dæk. Soft dækkene – der i Monaco så bliver den hårde dæktype - bør ifølge Pirelle kunne holde til minimum 30 omgange, og de bløde super soft dæk, der efter sigende skulle kunne holde til minimum 10 omgange, ser ud til at kunne holde endnu længere. Det sætter uden tvivl endnu mere gang i spekulationerne om, hvor mange – eller nok nærmere hvor få – pit stop kørerne kan nøjes med.

Fernando Alonso i Monaco Copyright Ferrari Media

Alonso var den første i denne weekend til at sætte en tid under 1.15 på de bløde dæk, og lægger sig midlertidigt i spidsen af træningen med en tid på 1.14.433. Anden hurtigste tid blev leveret af McLarens Jenson Button, ligeledes under 1.15.

Med ca. 7 minutter tilbage af 3. frie træning, er det Liuzzis tur til at hilse på barrieren, med en meget ramponeret Hispania racer til følge. At hans racer når at blive klar til kvalifikationen senere i dag er meget tvivlsomt.

De 10 hurtigste kørere efter 3. frie træning er altså Alonso, Button, Massa, Vettel, Schumacher, Hamilton, Webber, Alguersuari, Buemi og Perez.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« ”Design” konkurrence Monacos GP: Kvalifikation Live »