Monaco og mode

Ja, i læste rigtigt. Om man kan lide det eller ej, så er Monacos GP løbet for de rige, royale og berømte, og i år er ingen undtagelse.

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 25/5 2011 klokken 15:05

Man skal høre meget for at være en modeinteresseret blondine, som oven i købet er bidt af en gal Formel 1 freak. Nogen synes det er fedt, andre at det er useriøst, men ikke desto mindre er det altså den person jeg er, og det står jeg ved. Så her følger en lille opdatering på de fashionable og celebre begivenheder i Monaco.

Monacos GP er med årene blevet synonym med glamour, ekstravagance, fest og farver – foruden det historiske løb igennem byens smalle gader og forbi den efterhånden meget berømte havn og det lige så berømte kasino. Supermodeller, royale og Hollywoodstjerner når knap nok at forlade Cannes røde løbere og overfyldte biografer, før de igen i år flokkes til det lille fyrstedømme for at se det legendariske GP såvel som resten af weekendens events.

Pharell Williams Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Heikki i godt selskab Copyright Lotus Racing

Paris Hilton spreder lidt ekstra glamour over Red Bull og Monaco Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Som bekendt bliver 1. og 2. frie træning under Monacos GP afholdt om torsdagen i stedet for om fredagen, hvilket gør det muligt at afholde diverse modeshow, events og fester på ugens 5. dag.

Red Bull fest

Det er efterhånden blevet en tradition at den verdensomspændte klub Amber Lounge arrangere modeshow med efterfølgende efterfest (som det sig hører og bør), og blandt catwalkens modeller vil man i år kunne finde Felipe Massa, Vitaly Petrov, Adrian Sutil, Paul di Resta, Jaime Alguersuari, Nico Rosberg, Jerome d‘Ambrosio, Heikki Kovalainen, Sergio Perez and Vitantonio Liuzzi - foruden alle de kvindelige modeller naturligvis.

Nico Rosberg, racerkører om dagen, model om aftenen

Red Bull i vandet Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Scott Speed og Toni Liuzzi ankommer til Red Bull party med stil

Det er måske ikke meget Formel 1 der er kommet ind i denne lille klumme, og det er i og for sig også meningen. Man kunne skrive bøger om Monacos GP (hvilket der sikkert allerede er gjort) – det måske mest præstigefyldte motorløb i verden – men jeg har valgt min vinkel, fordi jeg er den jeg er, nemlig en modeinteresseret, Formel 1 passioneret, lyshåret pige. Der kommer uden tvivl til at blive skrevet meget mere om det forestående GP her på siden, og jeg glæder mig utrolig meget til at se alle bilerne gøre Monacos gader usikre.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Monacos GP: DRS-Zonen Monacos GP: 1. frie træning. Vettel i front »