Hvad der er gået forud vides ikke, men efter sigende skulle Eric Lux, en medarbejder fra Genii, som ejer Renault-holdet, have været oppe og toppes med Force Indias Adrian Sutil.
Den tyske kører skulle have slået en proper næve.
Episoden skulle være sket på natklubben ’M1NT’ i Shanghai.
En talsmand fra Renault bekræfter:
”Jeg kan bekræfte, at der har været en episode om søndagen efter det kinesiske grand prix, involverende Eric Lux.”
Adrian Sutil er hurtig på banen, men tilsyneladende også hurtig udenfor banen.
Copyright Force India
”Lotus Renault GP er dog ikke i en position til at udtale sig, da det er et privat anliggende mellem Eric og den anden person.”
En talsmand fra Force India samtykker:
”Det er et privat anliggende mellem de involverede partnere, og vi har ingen informationer om dette, så vi ønsker ikke at kommentere.”
Den italienske hjemmeside skriver, at Adrian Sutil måtte flygte ud af Kina for at undgå juridiske problemer.”
Lewis Hamilton, der er en Adrian Sutils nære venner, var også på natklubben, og blev eskorteret af private bodyguards ud af klubben.