Men så slemt skulle det heller ikke blive. Ligesom flere hold arbejder imod den kommende motor, ligeså med den kommende aerodynamik. Tyske ’Auto Motor und Sport’ der plejer at være rimelig opdaterede skriver, at den nye aerodynamik bliver lempet, men stadig indført.
Det bliver dog over et reglement, der ligner det nuværende frem for et reglement, der skulle give forvinger, der ligner dem man kender fra starten af 1980’erne.
De nye vinger vil blive reduceret fra 1.8 meters bredde til 1.5 meter, hvilket allerede vil reducere downforcen på bilerne. Bagvingerne vil også få en ændring, men her skulle det være profilen, der bliver mindre.
Med det kommende reglement for 2013 bliver Virgin nok nødt til at droppe deres forbehold overfor vindtunneller.
Copyright Virgin Racing
Der bliver også sat krav til bilernes benzinforbrug. I det nuværende reglement er der frit forbrug, men i 2013 må en motor/bil kun bruge 100 kg brændstof i timen.
Det vil igen betyde, at bilernes aerodynamik vil blive ændret, da bilens ’drag’ skal ned fra de cirka 0.95 til omkring 0.5-0.7. Et for højt drag vil medføre et for højt benzinforbrug.
Det forventes, at alle hold får et udkast af 2013-reglementet inden det spanske grand prix.