McLaren bliver det sidste hold

Jenson Button har i et interview med Autosport fortalt, at McLaren bliver hans sidste hold i Formel 1. I interviewet bliver der dog ikke meldt ud, hvornår 2009-verdensmesteren ønsker at stoppe, men det bliver ikke om et år eller to.

Jenson Button . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/5 2011 klokken 13:05

Jenson Button debuterede som den næste rockstjerne i Formel 1 i år 2000. Efter to år hos Benetton/Renault blev det til en længere periode hos BAR, der senere blev til Honda for i 2009 at blive til Brawn GP.

Siden 2010 har englænderen siddet i en McLaren, og det fortsætter han med. Indtil den dag han vælger at forlade Formel 1.

”Når jeg stopper her, så vil jeg ikke køre Formel 1 længere.”

Jenson Button
Copyright McLaren Media


”Jeg er meget glad her. Jeg ønsker at nyde at køre race, og jeg nyder virkelig min tid her. Jeg kan ikke se nogen grund til at køre andre steder.”

”Jeg kører for et af de bedste hold i verden. Det er en position, som de fleste kørere vil elske at være i, og jeg har arbejdet hårdt for det. Jeg er her måske de næste tre år, fem år…jeg ved det ikke.”

Jensons kærlighedserklæring til McLaren er noget som teamchef Martin Whitmarsh godt kan lide.

”Hvis Jenson siger, at han er fast besluttet, og ønsker at køre x antal år, så tror jeg hurtigt vi kan lave en aftale. Han er et formidabelt aktiv til holdet, og når vi kommer til det tidspunkt, så håber jeg at det bliver en hurtig og nem samtale.”

Jenson Button ønsker at stoppe karrieren i en McLaren, Lewis Hamilton afviser ikke et skifte til et andet hold.
Copyright McLaren Media


Kollegaen Lewis Hamilton afviser ikke, at han kan finde på at skifte til et andet team i fremtiden.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tyrkiets GP – DRS-zonen-opdateret Webber overvejer teamskifte »