Ferrari mangler fantasi

Ferrari er et top hold på Formel 1 gridden, det er der ingen tvivl om, men de topper den ikke længere og ser ud til at kunne falde endnu længere bagud. Hvad er det der går galt hos det gamle stolte hold?

Alonso og Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/4 2011 klokken 16:04

Ikke siden 2008 har Ferrari været først med nye banebrydende ideer. Det var dengang de kom med hullet i snuden på raceren, som gav dem en variabel aerodynamisk fordel og som flere hold ikke var længe om at kopiere, siden da har det kun været Ferrari selv, der har set på konkurrenternes design og ladet sig inspirere af dem.

Det kan meget vel være årsagen til, at netop Ferrari ikke længere kan betragtes som et af de absolutte tophold. Her er det Red Bull og McLaren der står øverst.

Men en ting er når to hold, hvoraf Red Bull stadig må betragtes som ungt, sætter det gamle hæderkronede hold på plads, en anden er at Mercedes og Renault også ligger til at gå forbi det italienske hold, noget man helt sikkert ikke vil se på med venlige øjne i Maranello.

Hvorfor er det så gået så galt? Største delen af årsagen kan utvivlsomt findes i de stærkt begrænsede testdage, noget der har ramt Ferrari hårdere end noget andet hold, da de tidligere benyttede sig i høj grad af deres to egne testbaner.

Tidligere behøvede man ikke være så innovativ hos Ferrari, da man bare kunne tage en ekstra testdag hvis ikke det spillede som det skulle, hvorved unødige chancer som den specielle front fra Williams og andre sjove tiltag ikke behøvede at blive testet under løb og man på den måde kunne tilgå udviklingen langt mere konservativt.

Det betyder så nu, at Ferrari mangler fantasi, hvilket betyder at de halter bagefter, til trods for deres store erfaring.

Så hvis Ferrari virkelig vil ud af deres lange nedtur, skal de lære at bruge fantasien igen eller hyrer nogle nye folk ind i udviklingsafdelingen, der tør og kan bruge deres fantasi.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Team Caterham F1 Rosberg til DTM »