Den canadiske avis, Globe and Mail, kan i dag fortælle at der med stor sandsynlighed snart er en canadisk kører i Formel 1 igen.
Det drejer sig om den 22-årige Robert Wickens, som er kommet ind i Formel Renault 3,5 med støtte og opbakning fra Marussia og Virgin.
Wickens’ Formel Renault-racer kører også i en bemaling der er identisk med den vi kender fra Virgin Racings Formel 1-racere.
Robert Wickens
Sædet som reservekører hos Marussia Virgin Racing er blevet ledigt efter Sakon Yamamotos sponserede plads udløb efter de 3 første løb, hvorfor den tætte forbindelse mellem Wickens og Virgin Racing virker meget åbenlys som en valgmulighed.
Avisen fortæller at kontrakten kommer på plads til det Canadiske Grand Prix, og måske endda tidligere end det.
Den sidste canadiske kører vi havde i Formel 1, var Jacques Villeneuve som blev verdensmester i 1997, men blev fyret for sidste gang af BMW-Sauber i 2006.