Skal Lotus lave sportsvogne?

Team Lotus bliver nu sammenkædet med et opkøb af et mindre engelsk sportsvognsmærke, som kan åbne en bagdør for dem i navnesagen.

Heikki Kovalainen i Team Lotus T128 . Copyright Team Lotus

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 21/4 2011 klokken 21:04

Team Lotus og Lotus–Renault ligger i øjeblikket i en tættere kamp i retssalen end på banen, i den verserende sag om retten til Lotus-navnet.

Holdet har planlagt en stor event i Duxford, England, hvor de vil offentliggøre en spændende nyhed for holdets fremtid.

Ifølge Sky News drejer det sig om at Tony Fernandez, som ejer Air Asia og Team Lotus-holdet, har købt det lille engelske sportsvognsfirma, Caterham, som har bygget replikaer af den oprindelige Lotus 7-sportsvogn siden Lotus selv holdt op med at bygge den i 1973.

Lotus teamchef Tony Fernandez Copyright Lotus

Dette betyder også, at hvis Fernandez og Team Lotus taber retssagen, kan de omdøbes til Caterham F1.

Caterham, som købte rettighederne til modellen af Colin Chapman, kører i øjeblikket race i 11 serier, kun for denne model.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere opdateringer til MP4-26 Kubica er snart på benene igen. »