Newey var vigtig i Vettels kontraktforlængelse

Sebastian Vettel fik forlænget sin Red Bull-kontrakt kort før sæsonstarten i år. Det samme gjorde Adrian Newey og flere andre Red Bull-medlemmer, men specielt Adrian Neweys kontraktforlængelse var instrumental i valget.

Årets podie i Malaysia 2011 . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/4 2011 klokken 07:04

Sebastian Vettel kunne være skiftet til Ferrari efter denne sæson, men valgte i stedet at skrive under på en ny Red Bull-kontrakt.

Valget er bl.a. truffet, da Adrian Newey, som også havde et kontrakttilbud fra Ferrari, valgte at forlænge med Red Bull.

Michael Schumacher havde Ross Brawn hos Ferrari, Sebastian Vettel har Adrian Newey hos Red Bull Racing.

Sebastian Vettel jubler over Adrian Neweys kontraktforlængelse
Copyright Pirelli


Sebastian Vettel udtalte til den brasilianske avis ‘O Estado de S.Paulo’:

”Ferrari er specielt, en legende og jeg ville være stolt over at få mit navn på listen over deres kørere.”

”Men her og nu er jeg glad for, hvor jeg er.”

Ja, før jeg planlagde min fremtid ønskede jeg at forstå, hvad der skete indenfor teamet. Det er ikke kun Adrian, men også andre der er vigtige for Red Bull.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Masser af overhalinger i Kina Indisk bane skifter navn »