Massa modstander af ekstra DRS

Felipe Massa er i tvivl. DRS viste sig ikke som universalmidlet til overhalinger i Melbourne. Banen fik en del af skylden, men her er Sepang-banen markant anderledes. Hele to lange langsider og endnu ikke en bekræftelse på, hvor DRS kan bruges.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/4 2011 klokken 07:04

Der er stadig ikke kommet nogen afgørelse på, hvor Drag Reduction System kan bruges i løbet på søndag. Ifølge Felipe Massa så kan overdreven brug af DRS også gøre det for nemt at overhale.

”Vi venter stadig på den endelige beslutning fra FIA for at se om vi kan bruge DRS på start/mål-langsiden, baglangsiden eller begge to.”

Billedet her har vi brugt nogle gange, da det viste manglen på DRS's effekt i Australien.
Copyright Ferrari Media


”Personligt er jeg ikke sikker på, at en tilladelse af DRS på begge langsider er den bedste løsning, fordi jeg faktisk tror det kan gøre overhalinger for nemt.”

”Man skal finde den rette balance mellem at hjælpe til ved overhalinger og ikke at skabe for mange overhalinger.”

starten på Sepang 2005

Ifølge Mercedes GP, så har kørerne hele 2900 meter, hvor de kan få fuld udnytte af DRS under træningerne og kvalifikationen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvordan gør de det? Button håber på KERS fordele »