Mercedes-kørere ligner hinanden

Michael Schumacher tabte 2010 til holdkammeraten Nico Rosberg. I år så det lidt bedre ud efter vintertestene, men Nico var hurtigst i Australien. Norbert Haug udtaler, at hans to kørere er ret ens, hvad angår fart.

Ross Brawn og Norbert Haug . Copyright Mercedes GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/4 2011 klokken 06:04

Man kunne måske være skuffet over Michael Schumachers pace i Australien. Det var tyskeren selv, og specielt da han ikke kom til Q3 i kvalifikationen ligesom holdkammeraten. Det er dog ikke et tegn på, at Schumi skal være andenviolin til sin unge makker.

Norbert Haug udtalte til det tyske nyhedsbureau ’DPA’:

”Nico og Michael var ret tætte i testene. Og Michael var en tiendedel fra top ti i Melbourne.”

Nico Rosberg og Michael Schumacher
Copyright Mercedes GP


”Nico skal ikke gemme sig fra nogen kører, og min mening er, at han bør være seriøs målestok overfor enhver konkurrent.”

Mercedes håber på bedre tider og mere fart i Malaysia.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Iskold luft hos Toro Rosso Hvordan gør de det? »