Pirellis typemarkering

Som tidligere er det meningen at hver kører skal bruge flere forskellige typer dæk i et løb. Pirelli har netop offentliggjort hvordan de vil markere de forskellige typer.

Pirelli dæk . Copyright Renault F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 18/3 2011 klokken 17:03

Vi har vænnet os til at se forskel på dæktyperne ved at de bløde dæk var markeret med en grøn stribe.

Pirelli har også skullet finde på en måde at gøre det på, hvis ikke de blot ville kopiere det system som Bridgestone brugte, og det har de på ingen måde tænkt sig at gøre.

Der er i alt 6 typer dæk i år, når man medregner regndæk, og Pirelli har valgt at markere alle typer med hver sin farve, og det vil kunne ses i skriften på dæksiderne.

Pirellis Farvekoder

Det vil give tilskuere og TV-seere en mulighed for at se weekendens dækvalg, uden det dog betyder at holdende kan vælge frit mellem alle 6 dæktyper til hvert løb.

Til de første 3 løb medbringer Pirelli typerne ”Soft” og ”Hard” ud over naturligvis regnvejrsdæk. det betyder at vi vil starte med at se den gule og den sølvfarvede markering, medmindre det bliver regnvejr så den bliver orange.

På nedenstående liste kan du se hvilke farver der betyder hvad:
Navn (på Engelsk) Farvekode
Wet Orange
Intermediate Lys blå
Supersoft Rød
Soft Gul
Medium Hvid
Hard Sølv


Jeg har imod BMF1-sædvane valgt at bibeholde de engelske betegnelser, da jeg ser det lige så meget som en navngivning af hver dæktype.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spa sponsoreres Kørere arbejder for meget »