Bernie bekæmper motorregel

Bernie Ecclestone har nu blæst til angreb i en åben kamp mod FIA’s nye motorreglement, som skal træde i kraft fra 2013.

Bernie Ecclestone . Copyright F1 Fans

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 17/3 2011 klokken 11:03

Formel 1 supremo, Bernie Ecclestone er nu gået ind i kampen for at bekæmpe de motorregler der skal træde i kraft fra 2013, og som betyder at vi skal vænne os til 4-cylindrede Formel 1-racere.

FIA, der udstikker reglerne, har valgt at motorreglementet fra 2013 byder på 1,6 liters turbomotoer i stedet for de nyværende 2,4 liters V8. Samtidig vil man sætte omdrejningsbegrænseren betydeligt lavere end den er i dag. Dette mener Bernie Ecclestone dog vil fjerne de vigtigste attraktioner ved sporten, nemlig lyden, og Ferrari.

Bernie Ecclestone og Jean Todt er ikke enige om de kommende motorregler

”Jeg møder mennesker i all mulige lande og i all mulige funktioner, og der er to ting der er gennemgående når man spørger om det vigtigste i F1. Det er lyden, og det er Ferrari der bliver nævnt oftest. Folk er helt vilde med lyden, og når jeg har haft forretningsfolk med til et løb, og spørger dem bagefter hvad de syntes om det, nævner alle at lyden er helt formidabel og var det der gjorde størst indtryk, ” fortæller Bernie Ecclestone, og fortsætter:” Jeg er imod, imod, imod, imod et skifte til 4-cylindrede motorer. Vi har ikke behov for det, og hvis det betyder så meget for FIA at få den slags motorer ind i motorsport, skulle de hellere tale med touringcarholdene om det. De ville have et tiltag i Formel 1 der ville gøre sporten grønnere, og derfor fik vi KERS. Nu har de bare fundet på noget nyt, men jeg er bange for at Jean Todt og jeg er uenige i denne sag,” slutter Ecclestone.

Martin Whitmarch, holdchef hos McLaren og FOTA formand, er imod de nye regler.

Formel 1 holdenes sammenslutning, FOTA, under ledelse af McLarens holdchef, Martin Whitmarsh har også kritiseret den ny regel, ligesom Ferraris præsident, Luca di Montezemolo, har talt med store ord imod den.

Luca di Montezemolo fra Ferrari er stærkt imod de nye regler. Copyright Ferrari Media

VW meldte forleden ud at de, på trods af den nye regel, ikke er interesseret i Formel 1, uagtet at det var planen at det nye motorregulativ skulle fungerer som en leflen for gadebilsproducenterne.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton vil til Red Bull 我々の祈り、&# »