Sabotøren Alonso

Ifølge Tom Bowers nye bog, forsøgte Fernando Alonso flere gange at sabotere Lewis Hamiltons racer, da de to var på hold sammen hos McLaren i 2007 og samtidig blive udnævnt til 1. kører.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/2 2011 klokken 09:02

Hvis man skal tro hvad Tom Bower skriver i sin nye bog ”No Angle” der handler om Bernie Ecclestones hemmelige liv og Formel 1 i helhed, har den dobbelte verdensmester, Fernando Alonso, været en rigtig skidt fyr under hans tid hos McLaren.

Bower hævder at have information der beviser, at spanieren flere gange forsøgte at få Hamiltons racer saboteret, ved blandt andet at give ham for lidt brændstof i tankene, så han skulle løbe tør ude på banen og dermed udgå af et løb.

Alonso skulle også have forsøgt at afpresse Ron Dennis til at udnævne ham til førstekører, kort inden Ungarns Formel 1 Grand Prix i 2007, ved at påstå at han havde en mail der ville belaste Dennis.

Alonso har endnu ikke kommenteret på disse påstande.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Barcelona test udskudt Mercedes GP køler af »