Bernie Ecclestone var forleden bekymret for de kommende tests, og sågar for Formel 1 løbets afvikling i Bahrain. Sidenhen blev han lidt mere positiv i sine udmeldinger, for derefter at blive tilbageholdende igen.
Han har dog sagt at der vil blive taget en beslutning i den kommende uge, og et enigt felt af Formel 1-hold, har sagt at beslutningen ligger hos Bernie.
bahrain
Måske får han nu lidt sværere ved ikke at aflyse. Myndighederne i USA, England, Frankrig og Italien fraråder nu enhver rejse til landet som ikke er strengt nødvendig. USA har sat en foreløbig dato på advarslen der hedder 18/3 mens England ikke har ønsket at sætte dato på deres advarsel. Ligeledes advares dem der allerede er i landet om, at de skal være meget forsigtige når de bevæger sig ud.
Vi venter med spænding på Bernies afgørelse.
Opdatering
Bernie Ecclestone har nu meldt ud at der vil foreligge en beslutning på tirsdag, og at beslutningen om løbets afvikling, og dermed og om sikkerheden for de fremmødte, ligger hos Kronprins Salman ibn Hamad ibn Isa Al Khalifa.
Endvider udelukker Ecclestone ikke at man måske vil afholde løbet senere på sæsonen, hvis det ikke er muligt at afholde det i marts.