Barccelona test – dag 1

Formel 1feltet er nu kommet til Barcelona for at teste igen. Den første dag blev det Verdensmesteren, Sebastian Vettel der løb med hurtigste tid.

Sebastian Vettel i RB7 . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 18/2 2011 klokken 19:02

En ny omgang tests er i gang, og denne gang i Barcelona. Denne test lader til at blive mere interessant end dem vi har set tidligere, selvom der naturligvis stadig ikke er noget der er skåret i sten efter en omgang tests.

En årsag til at der er mere spænding op til disse tests er, at holdene har fået travlt med at dække vinger, diffusere og detaljer til på bilerne, så andre ikke kan se dem. Noget tyder på at vi er kommet tættere på de racere vi skal se på banen ved sæsonens start, hvornår det så ellers bliver.

Sebastian Vettel nåede at sætte dagens hurtigste tid. Han var dog alligevel ikke tilfreds, idet han også nåede at køre af banen, og meget testtid blev tabt for at reparere bilen. Derudover var han overrasket over at han ikke kunne matche de tider han satte sidste år, i den bil han vandt VM med.

Dagen startede med at være meget våd, og i det våde element var det Alonso der var hurtigst, tæt forfulgt af Jenson Button. Ingen af dem kunne dog følge Vettel, da banen tørrede op.

Alguersuari og Kobayashi var ude at flexe lidt muskler i deres racere, og opnåede flotte placeringer i dagens tabel.

Jaime Alguersuari Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Michael Schumacher imponerede ikke med tider, men nåede at køre en løbssimulation, og var tilfreds med resultat. Han tror på at Mercedes og han selv vil være i stand til at opnå sejre med den nye racer, selvom han ikke tror på det bliver til et mesterskab i 2011.

HRT havde karthikeyan på banen, men raceren var 2010-modellen. Den nye kommer først på banen senere, men det har dog kunne bekræftes at Vitantonio Liuzzi skal deltage i deres testarbejde, om end der ikke er skrevet kontrakt med ham endnu. HRT er det eneste hold der endnu mangler at bekræfte en løbskører til 2011, men noget kunne da tyde på at de har fundet deres mand.

Lotus-Renault har tidligere imponeret i tests, med både Kubica og Heidfeld ved roret. Heidfeld fejrede sin nye kontrakt med at sætte dagens dårligste tider. Retfædigvis skal det siges at man koncentrerede sig mest om stop/start tests i dag.

Dagens tider ser du her:
Plac Kører Hold Tid
1 VETTEL Red Bull 1m24.374s
2 ALONSO Ferrari 1m25.485s
3 ALGUERSUARI Toro Rosso 1m25.638s
4 KOBAYASHI Sauber 1m25.641s
5 BUTTON McLaren 1m26.365s
6 DI RESTA Force India 1m26.575s
7 BARRICHELLO Williams 1m26.912s
8 SCHUMACHER Mercedes 1m27.512s
9 KARTHIKEYAN HRT 1m28.393s
10 KOVALAINEN Lotus 1m30.065s
11 D’AMBROSIO Virgin 1m30.950s
12 PETROV Renault 1m35.174s
13 HEIDFELD Renault 1m44.324s

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lotus mod Lotus Barcelona test – dag 2 »