Robert Kubica er kommet ud af intensiv, og har været i stand til at tale med den italienske avis, Gazzeta dello Sport. Han fortæller at han er overbevist om at han vil være at finde i Formel 1 igen inden 2011-sæsonen er slut, og at han vil komme tilbage som en stærkere og klogere kører end han var før. Hvorvidt han også fremover vil køre rally, ved han ikke med sikkerhed endnu.
Robert Kubica har fået det lidt bedre. Copyright Renault F1
I weekenden skal Nick Heidfeld teste Lotus-Renault R31, og her vil man også afgøre med sig selv om det er ham man skal satse på, eller om man også lige skal afprøve Pedro de la Rosa og Vitantonio Liuzzi. ”Heidfeld er vores favorit, men intet er afgjort endnu,” lyder det fra Eric Boullier, Renault.
Nick Heidfeld er mest sandsynlig Copyright Williams F1
Bruno Senna bliver det nok ikke. Copyright Lotus Renault GP
Til gengæld lader det til at Bruno Senna ikke længere er kandidat til sædet. ”Vi skal have en erfaren mand i vognen. Bruno tester også, da jeg ikke vil risikere at stå midt i sæsonen og skulle sætte en reservekører ind, som slet ikke kender vognen. Var Kubicas ulykke sket midt i sæsonen, ville vi have sat Senna ind, men som det er, må vi have mere erfaring med.” Fortæller Lotus-Renaults holdchef, Eric Boullier.