Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 6/2 2011 klokken 15:02
Lotus-Renaults polske Formel 1-stjerne, Robert Kubica, deltog i denne weekend i et rallyløb, men løb ind i et alvorligt højhastighedsuheld.
Efter ulykken er Kubica blevet fløjet på hospitalet, hvor man kan konstatere at han er udenfor livsfare, men at der er alvorlig skade på hans ene hånd samt på hofte, ben og indre organer.
Med hånden er det så slemt, at lægerne overvejer at amputere den, lyder det fra en kilde tæt på køreren.
opdatering 1
Det forlyder at Robert Kubica har fået indtil flere brud på højre arm og ben, samt at hans højre hånd er næsten knust. Problemerne kompliceres endvidere af et gammelt armbrud som Kubica pådrog sig i 2003, da han havde et uheld i F3.
Kubica er under behandling på Santa Corona hospitalet i Pietra Ligure.
Skulle dette betyde at Kubica ikke når sæsonstarten, forlyder det at Lotus-Renault endnu ikke har besluttet om han skal erstattes af Bruno Senna eller Romain Grosjean.
Opdatering 2
Det forlyder nu at de indre blødninger er blevet stoppet, ligesom man er sikker på at kunne undgå amputation af højre hånd. Der kæmpes dog stadig for håndens førlighed. Lotus-Renaults holdlæge samt en særlig håndkirurg er blevet sat på sagen.
Opdatering 3
Det er lykkedes at få genskabt benstrukturen i Kubicas hånd, og blodomløber er blevet genstartet. Der arbejdes nu på musklerne i hånden.
Velmenende tilkendegivelser er strømmet ind fra Alonso, Glock og Barichello.
Opdatering 4
Efter 7 timer er professor Igor Rosello færdig med at operere på Kubicas hånd. "Det er for tidligt at sige om hånden er reddet, der går mindst en uge, og der kan nemt gå et år før den højre arm er fuldt funktionsdygtig igen," udtaler professor Rosello.
Kubicas holdkammerat fra BMW-dagene, Nick Heidfeld har sent sine bedste ønsker for kollegaen, ligesom det forlyder at Fernando Alonso har været på hospitalet for at høre til Kubicas situation.
Opdatering 5
Kubica har været holdt i induceret koma siden operationen, men forventes at blive vækket her til morgen.
Lotus-Renaults holdchef, Eric Boullier, rejser i dag sammen med Vitaly Petrov til Italien for at se til deres skadede holdkammerat.
Flere velmenende hilsner er kommet til fra holdets sponsor TW Steel samt Jenson Button og Sebastian Buemi.
Der går masser af rygter om en mulig afløser for Robert Kubica til denne sæson, men intet er konkret. De mest nævnte navne er dog: Bruno Senna, Romain Grosjean, Nick Heidfeld, Nico Hulckenberg og Jarno Trulli.
Opdatering 6
Kubica har kortvarigt været taget ud af koma, og har vist gode tegn, idet han kun adlyde lægens kommandoer, og der er varme i hans hånd.
Opdatering 7
Det forlyder at Kubica har været i stand til at bevæge nogle fingre på den beskadigede hånd.
Renault har erkendt at de nok ikke får Kubica i vognen i år, og rygterne om en afløser inkluderer nu også Kimi Räikkönen, en løsning som især Bernie Ecclestone vil være begejstret for.
Under Virgin-Racings præsentation i dag, blev der sendt hilsner til Kubica, med ønske om god bedring.
Opdatering 8
Kubica har nu været i stand til at tale med læger og familiemedlemmer. hans medicinering gør at han stadig er meget sløv, og sover meget, men hans tilstand er efter forholdene meget gode.
På torsdag skal han på operationsbordet igen, denne gang for at arbejde på skaderne på højre fod og skulder. 3-4 dage senere vil man kigge på han albue.
De næste 3 uger skal han forblive på Santa Corona - hospitalet. Derefter vil man vurdere hvad der er bedst at gøre.