Uheldig Massa

Efter at have set holdkammeraten teste i 2 dage, var det nu blevet Felipe Massa tur til at prøve den ny Ferrari. Indtil videre blev det en kort fornøjelse.

Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 3/2 2011 klokken 12:02

Felipe Massa kunne i går se holdkammeraten, Fernando Alonso, sætte bedste tid på banen. I dag blev det endelig hans egen tur til at prøve det nye vidunder, men Uheldet har åbenbart ikke helt sluppet den lille barsilianer.

Få omgange inde i træningen bryder bilen i brand, og ender med at skride ud i den olie den selv har smidt på banen.

Træningssessionen blev omgående rødflaget, og resterne af raceren blev kørt væk. Ferrari har via Twitter meddelt at det drejer sig om en olielækage der gik ild i, og at man omgående er gået i gang med genopbygningen af bilen.

Det er naturligvis ikke enestående at en Formel 1-racer bryder i brand, men det er da uheldigt at Massa’s eneste testdag skal ødelægges på den måde.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Valenciatest, Dag 2 - Alonso tager føringen Valenciatest, dag 3 – Kubica i front »