• Forside

Liuzzi i voldsomt crash

Toro Rossos Vintantonio Liuzzi kørte i dag galt med 270 km/t under en test på Silverstone. Testen var for moderholdet, Red Bull.

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 26/4 2006 klokken 18:04

I forbindelse med dagens test på Silverstone i England, kørte Liuzzi af banen med 270 km/t.

Liuzzi røg af ved indgangen til Becketts kurverne, der er en meget hurtig del af den populære bane.

Efter afkørslen måtte Liuzzi en tur til banens lægecenter og forventer at være tilbage på arbejde torsdag.


Vitantonio Liuzzi

"Han kørte galt med 270 -275 km/t på vej ind i Becketts," fortæller Christian Horner.

Bilen blev totaltskadet ved sammenstødet, men Liuzzi slap med skrækken.