Lidt nyt fra Wrooom

Imorgen slutter det årlige Wrooom-arrangement i Madonna di Campiglio, hvor Ferrari F1-holdet og Ducati MotoGP-holdet hygger i sneen. Under de foreløbige tre dage er der kommet flere interessante ting frem.

Fernando Alonso og Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/1 2011 klokken 19:01

Ferrari præsenterer 2011-raceren den 28. januar i hovedkvarteret Maranello.

Efter præsentationen vil Ferrari køre nogle opvisningsomgange med den nye bil. Det har de fået lov til via en af deres filmdage på grund af det nye logo, som holdet debuterer i år.

Stefano Domenicali
Copyright Ferrari Media


Bilen som præsenteres kommer ifølge Ferrari teamchef Stefano Domenicali dog slet ikke til at ligne den bil, som skal bruges i åbningsløbet i Bahrain.

Den tidligere testkører Luca Badoer, der efter 13 års tjeneste i hingstens tegn, hyldes i morgen med en speciel testkørsel. Det bliver i en Ferrari F60 med en speciel bemaling på den frosne sø.

Fernando Alonso
Copyright Ferrari Media


Fernando Alonso har ikke har været så meget på pisterne, da han har pådraget sig en mindre skade, men han har været på ski i dag, sammen med holdkammeraten Felipe Massa samt Marc Gene, Giancarlo Fisichella og Jules Bianchi.

Stefano Domenicali brugte også et pressemøde på at fortælle, at Ferrari er gået i gang med at designe den nye 2013-motor, og selv om man stadig ønsker en V6-motor, så skal man huske på, at der med kun fire motorleverandører ikke er råd til at miste en enkelt.

Ferraris Fernando og Felipe og Ducatis Valentino Rossi og Nicky Hayden
Copyright Ferrari Media


Det er dog vigtigt, at man stadig kan høre, at det er en Formel 1-motor, og ikke en voldtunet Miele støvsuger der driver bilerne rundt ude på banen.

Der har været en god stemning de første par dage, hvor kollegerne fra MotoGP, Valentino Rossi og Nicky Hayden har fremvist deres nye Ducati-racer, som de tohjulede kolleger skal køre på i år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault præsenterer ny bemaling Senna færdig i Formel 1? Chandhok ligeså? »