Det kommende motorreglement vækker ikke glæde hos alle. Hos Ferrari er man i gang med at finde allierede, der vil kræve en ændring til det nye motorreglement.
Firecylindrede motorer er ikke Formel 1, udtaler Luca di Montezemolo, og der vil nok blive grint af den første Ferrari sportsvogn, der kommer med en firecylindret motor. Derfor håber Luca, at i det mindste Mercedes også vil bakke om en ændring.
Overfor ’Auto Motor und Sport’ udtaler Ferrari-præsidenten:
”Fire cylindre er ikke Formel 1. Vi kommer ikke til at bygge nogle til vores gadebiler.”
”For toppen af racing lyder det lidt patetisk. Hvorfor kunne vi ikke få en V6 turbo? Vi skal ikke forveksle økonomisk med billig.”
Luca di Montezemolo bliver kørt i en Ferrari (naturligvis) rundt på gridden. Der kommer dog aldrig en firecylindret motor i en Ferrari sportsvogn.
Copyright Ferrari Media
”Hvis der er den mindste chance for at udskyde de fire cylindre, så vil jeg lede efter den. Vi får se om vi får en chance. Vi har behov for enighed.”
Som sagt er Mercedes en mulighed. Mercedes motorsportschef Norbert Haug, så gerne en fortsættelse af de nuværende V8-motorer.
”Det ville være bedre at forlænge V8-æraen. Det er en lavøkonomisk motor.”
Cosworth mener, at de kan bygge en ny motor til noget nær discountpris.
Det bør dog ikke være så dyrt at bygge en helt ny motor.
Det er godt nok mange år siden, at Cosworth har været vindende i Formel 1, den sidste titel med Cosworth-motor kom, da Michael Schumacher vandt sit første mesterskab tilbage i 1994, men Mark Gallagher mener, at man kan bygge den billigt.
For kun 30 millioner euro (under en kvart milliard) mener Mark, at de kan bygge en stærk og konkurrencedygtig, og vigtigst af alt holdbar motor til 2013-reglementet.