Montezemolo med nye udbryderplaner

Vi har før hørt at de fleste hold på Formel 1-gridden ville forlade sporten og lave deres egen serie. Indtil nu er det ikke blevet til noget, men nu rasler Ferraris Præsident med sablen igen.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 17/12 2010 klokken 15:12

Når der er uoverensstemmelser mellem Formel 1-holdene og enten FIA eller Bernie Ecclestone, kommer truslen om at forlade Formel 1, og skabe sin egen serie.

Andre gange har man opnået en aftale der har holdt sammen på gridden ved enten at smide flere penge efter de vigtigste hold, typisk Ferrari, eller som sidste gang, hvor man opnåede et kompromis med den daværende FIA-præsident, Max Mosly.

Den nuværende concordeaftale løber til og med 2012 sæsonen, og som en opvarmning til de forestående forhandlinger, er Ferraris præsident, Luca di Montezemolo, allered begyndt at true med en udbryderserie igen.

De nu vedtagede regler om 4-cylindrede motorer er ikke hans livret, og selvom det måske kan være relevant for nogle fabrikanter at udvikle den type motorer, vil det aldrig være noget for Ferrari, da han ikke kan forestille sig at Ferrari nogensinde vil lave en gadebil med 4-cylindret motor.

Fernando Alonso, Luca di Montezemolo og Felipe Massa i en 8-cylindret Ferrari California

”Vi skal passe på vi ikke går for langt, ligesom vi gjorde det med reglerne for tests”, fortæller Montezemolo og fortsætter:” Hvis det er besparelser vi ønsker, er det bedre at lade være med at ændre på reglerne hele tiden”.

Montezemolo ønsker også at holdene skal have en større bid af de TV og reklamepenge der blive genereret af Formel 1-sporten.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« STR6 ser dagens lys 1. februar Bernie rolig overfor Monty »