Webber kørte med brækket skulder

I de sidste fire løb i verdensmesterskabssæsonen i 2010 kørte Mark Webber med en brækket skulder, som han pådrog sig i en mountainbike-ulykke.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 7/12 2010 klokken 23:12

I sin bog ”Webber Up Front” der udgives af BBC på mandag fortæller Mark Webber hvordan han brækkede skulderen i en mountainbike-ulykke i begyndelsen af oktober, uden at fortælle dette videre til Chris Horner, teamchefen for Red Bull.

Mark Webber var taget tilbage til Australien søndagen inden det Japanske Grand Prix: ”Søndag morgen inden det Japanske Grand Prix på Suzuka kørte jeg på en mountainbike for første gang siden mit uheld i Tasmanien i slutningen af 2008”.

”Jeg kørte sammen med en af mine gode venner og pludseligt styrter han lige foran mig. Jeg kunne ikke undgå ham og kørte lige ind i ham. Jeg brækkede derved min højre skulder ”.

På grunde af det dårlige vejr på Suzuka blev han skånet om lørdagen og han fik en indsprøjtning om søndagen: ”Vi kom alligevel OK igennem”.

Derefter fulgte løbet i Sydkorea, som han ikke gennemførte , og hans andenplads i løbet i Brasilien betød han lå bag Fernando Alonso inden det sidste løb i Abu Dhabi.

I det sidste løb endte han efter pitstoppet bag langsommere kørere ligesom Fernando Alonso og i stedet tog Sebastian Vettel verdensmesterskabet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber vandt datokapløbet Renault undskylder »