En milepæl for sikkerhedsbilen

Der bliver ofte skrevet historie i Formel 1. Kørere runder de skarpe hjørner, Rubens Barrichello har kørt over 300 løb i F1, men en anden deltager som jagter Rubens’ løbsrekord er en deltager, der nok skal indhente brasilianeren.

FIA AMG sikkerhedsbil . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/11 2010 klokken 07:11

En overset, men ofte brugt, deltager i Formel 1 er sikkerhedsbilen. Ved dette års sæsonafslutning i Abu Dhabi rundede den sit løb nummer 250.

Det vil sige, at første løb hvor sikkerhedsbilen, som et permanent indslag i Formel 1, blev brugt var det franske grand prix på Magny-Cours tilbage i 1996.

For historikere så var det Michael Schumacher, der var på pole dengang i sit første år for Ferrari. Selve løbet blev vundet af Damon Hill i en Williams-Renault i 1996.

Mercedes SLS AMG sikkerhedsbil
Copyright Michael Ewert


Tilbage til sikkerhedsbilen, og det første løb den blev indsat i. Dengang var der ikke en officiel sikkerhedsbil, så bilen der blev brugt var, daværende og stadig kørende, safetycarkører Bernd Mayländers.

Det var en Mercedes C36 AMG, der havde nummerpladen ’S-BM 300’, som faktisk var Bernds privatbil.

”Det var min firmabil.”

I år har man kørt med Mercedes SLS AMG-mågevingen.

Safetycaren blev brugt flittigt igen i denne weekend. Barcelona 2008.
Copyright Michael Ewert


Af de 250 løb, der er afviklet har sikkerhedsbilen været indsat 135 gange. Der er blevet brugt ni forskellige Mercedes-modeller i sikkerhedsbilens 15 årige historie.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli test – Ferrari hurtigst begge dage McLaren - Nu med dansk samarbejdspartner »