Efter brudet med BMW har Williams været tvunget ud på markedet for kundemotorer, og selvom de har haft rimelig pæn succes med at køre med Cosworth-motorer, så er der alligevel ting, der peger i retning af, at Williams satser på at få en aftale i hus med Toyota om en leverance af motorer til 2007-sæsonen.
Ifølge Speed TV så har Williams allerede haft forhandlinger med Toyota, og det eneste der skulle mangle er den endelige beslutning fra Toyotas side.
I bekræftende fald går rygtet på, at Williams-motorerne vil komme til at gå under Toyotas luksusmærke Lexus.
Toyota RVX-06 motor.
Lige nu leverer Toyota motorer til Midland-holdet, og det er tvivlsomt, om de har lyst til at levere til to hold. Så hvis aftalen med Williams bliver en realitet, må det forventes, at Midland skal ud og finde en ny motorleverandør.