I en pressemeddelelse til BMF1 har Red Bull netop meddelt, at teamet forlænger aftalen om motorleverancer for den komme sæson. Der er tale om en 2-års kontrakt.
En af konsekvenserne ved det forlængede samarbejde, er, at Renaults varemærke, eller brand, fremover vil være mere synligt. Således vil Renault-logoet være at finde på næsen af Red Bull-bilerne allerede under weekendens grand prix på Interlagos i Brasilien.
I de næste to år vil Renaults logo pryde næsepartiet på Red Bulls racere. Her er det Mark Webber. Copyright Bridgestone Motorsportmedia
Om den nye aftale udtaler teamchef Christian Horner:
”Vi er glade for at meddele denne udvidelse. Vi har altid nydt det meget direkte og tætte samarbejde med Renault, og de har støttet os yderst fair i de seneste fire sæsoner og indtil nu bidraget til tretten grand prix-sejre.”
”Samarbejdet udvikles fortsat og vi ser frem til at fortsætte det sammen med dem i kampen om verdensmesterskabet i 2011,” slutter Horner
Det er en god dag for Renaults sælgere. Således har Lotus, ligeledes i dag, også offentliggjort en ny motoraftale med Renault. Aftalen sker på bekostning af Cosworth.
Læs mere om Lotus' aftale med Renault
her.