Rubinho usikker i 2011?

Rubens Barrichello har tidligere udtalt, at han var så godt som bekræftet hos Williams til 2011-sæsonen. Nu tyder noget på, at det er Rubens, ikke kollegaen Nico Hulkenberg, der er på vippen.

Nico Hülkenberg . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/11 2010 klokken 05:11

Rubens Barrichello har fået en del af æren for Williams’ gode resultater i år, og det skulle have sikret brasilianen en fornyet kontrakt. Williams har dog ikke ville bekræfte nogle kørere, og det er der en god grund til.

For mens det ene sæde kunne gå til den nye GP2-mester Pastor Maldonado, som skulle have nogle rimelige sponsorer i ryggen, så er der noget mere kamp om det andet sæde. Pastor Maldonado er en af de kørere, som tester for Williams i forbindelse med ungdomstesten i Abu Dhabi efter sæsonens afslutning.

Rubens Barrichello på Hungaroring
Copyright Williams F1


Rubens Barrichello ville være det oplagte valg, da han er erfaren og har haft en god sæson. Nico Hulkenberg vandt GP2-mesterskabet i 2009, og første halvdel af hans sæson var ikke prangende. Nu er udviklingen imidlertid kommet, og de seneste uger har både Frank Williams og Patrick Head rost den unge tysker.

Senest i weekenden hvor Frank Williams til BBC udtalte, at Nico Hulkenberg er god nok til at blive verdensmester, og forhåbentlig hos Williams. Patrick Head udtalte før Koreas Grand Prix, at Nico hører til i Formel 1.

Nico Hulkenberg.
Copyright GP2 Media


Frank Wiliams udtalte:

”Det var lidt skuffende i de første løb, måske fordi han var for forsigtig. Men på det seneste er han blevet mere konkurrencedygtig, og vi er kun ved at se begyndelse på noget ekseptionelt.”

Omkring mulighederne for at se Hulken i Formel 1 i 2011 siger Frank:

”Absolut. Det håber vi så ja. Han har vundet alt på sin vej til Formel 3 og GP2, han har vundet alle mesterskaber, og i det rigtige team, forhåbentlig hos os, vil han også vinde mesterskabet i Formel 1.”

Vi kommer nok til at vente nogle måneder endnu før vi finder ud af, hvem der kører for Williams i 2011.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 2011 pre-sæsontest fastlagt Williams klar med 5-årskontrakt »