Det er Christian Horners tidligere udtalelser om, at Mark Webber er i sin karrieres efterår, der har fået den spanske kører til at komme med sit ønske om sædet.
Til den spanske avis ’Diario Sport’ udtalte Jaime Alguersuari: ”Jeg vil ikke benægte, at det er meget tiltrækkende. Der er ingen tvivl om, at det er der jeg ønsker at være.”
”For mig er Red Bull og Toro Rosso den samme familie, og de har støttet mig siden jeg var 15, troede på mig til deres Formel 1-program, selv om jeg ikke havde nogen erfaring.”
Jaime Alguersuari kører en strandtur i sidste års RB5
Copyright Gerson_Sepulveda/Red Bull Racing
”Jeg vil hellere vinde en titel med Red Bull end med McLaren og Ferrari, fordi dette hold står mit hjerte nært, folk som har hjulpet mig hele vejen.”
Ironisk nok kan det være Sebastian Vettels sæde han overtager, hvis det skulle lykkedes for McLaren at lokke den tyske titelkandidat til det britiske hold efter den nuværende kontrakts udløb.